Jeg har født to børn. Den ene på stue 11 på Hvidovre Hospital, en 18 timers angusta induceret fødsel med vedrop og forløsning af stjernekigger med hård kop. Den anden i min stue i Midtjylland, med en privat jordemoder, min partner og min ældste på sidelinjen, en ukompliceret forløsning på 8 timer, på hug i et blåt badekar af ja…endnu en stjernekigger.
Men i dag vil jeg gerne skrive om en anden fødsel. Den fødsel der er meget længere, som foregår bag kulisserne, og for hvilken der ikke findes den samme kulturelle anerkendelse eller mulighed for epidural. Nemlig fødslen af en mor.
For mens du var gravid vandrede millioner af nye neuroner i armene på hinanden, og skabte nye veje og netværk i din hjerne. Nogle veje styrtede sammen og forsvandt for altid, mens andre blev forstærkede, som f.eks. i centrene for smag, duft og følelser1. Atomer blev splittet ad og stablet i nye formationer, også i det område der har med din autobiografiske hukommelse og din selvfølelse at gøre2. Og i modsætning til hvad vi får fortalt, så foregår denne indre ommøblering i flere år efter fødslen.
Keep reading with a 7-day free trial
Subscribe to Friday at Noon to keep reading this post and get 7 days of free access to the full post archives.